Tak, fordi du har valgt Nikon som leverandør af dit fotoudstyr.
Vi meddelte i juli 2015 og med en supplerende meddelelse i februar 2016, at lukkeren i enkelte digitale Nikon D750 SLR-kameraer, der er fremstillet mellem oktober 2014 og juni 2015, ikke fungerer normalt, hvilket i nogle tilfælde kan medføre en skyggevirkning på en del af billederne. I forbindelse med yderligere undersøgelser af dette problem er vi blevet opmærksomme på, at det samme problem kan optræde i D750-kameraer, der er fremstillet fra juli til og med september 2014 og fra juli 2015 til og med september 2016.
Alle D750-kameraer, der er fremstillet i perioden juli 2014 til og med september 2016, kan derfor indleveres til kontrol og eventuel reparation af lukkeren. Hvis du har spørgsmål omkring dette problem, bedes du kontakte dit nærmeste Nikon-servicecenter.
Vi beklager den ulejlighed, dette problem har forårsaget.
Identifikation af berørte produkter
Du kan se, om dit kamera har denne fejl, ved at klikke på Berørte produktserienumre nedenfor og indtaste dit D750-kameras serienummer som anvist. Kameraets serienummer vil herefter blive tjekket op mod listen over berørte produkter. Hvis dit kamera har denne fejl, vises der en vejledning i, hvordan du anmoder om reparation. Hvis dit kamera ikke har denne fejl, kan du roligt blive ved med at bruge kameraet vel vidende, at der ikke er nogen fejl at udbedre i dit kamera.
> Serienumre for berørte produkter
Kameraets serienummer er det syvcifrede nummer i den røde ramme som vist på billedet herover.
Løsning
Kontakt nærmeste Nikon-servicecenter, hvis du har et Nikon D750 DSLR-kamera, der er berørt af dette problem. De tager imod dit kamera, undersøger og reparerer kameraets lukker helt gratis, selv hvis kameraets garanti allerede er udløbet.
Anmodning om service
Kontakt Nikon-kundesupport for yderligere oplysninger om at indlevere dit kamera til et Nikon-servicecenter.
Vi beklager den ulejlighed, dette problem måtte have forårsaget.
Hos Nikon bestræber vi os altid på at forbedre kvaliteten af vores produkter. Endnu engang tak, fordi du har valgt Nikon som leverandør af dit fotoudstyr.